En sexologisk rådgivning er forebyggende og sundhedsoplysende. Seksuelle og kønslige identitetsspørgsmål kan volde besvær og være svære at tumle med alene. Hvem vil jeg gerne være? - er for de fleste mennesker et voldsomt spørgsmål og en manglende livserfaring kan gøre os usikre på, om vi i det hele taget er gode nok. Også hvad det seksuelle angår.
En alternativ kønsidentitet, eller en alternativ seksuel livsstil, kan give kommunikative udfordringer. Desværre er der nogen, som er bange for, at der vil opstå en akavet situation, hvis de søger hjælp.
Måske har du flere gange overvejet at søge hjælp, men mangler ord og handlekraft til at komme det sidste stykke.
Som sexolog, er det sjældent at jeg høre om et seksuelt problem, jeg ikke har hørt om før. En sexologisk rådgivning, kan derfor hjælpe dig med at sætte ord og handling på dit seksuelle problem. Dermed er du nærmere en måde, hvorpå du kan takle din udfordring.